Noir de Præstø
Sødme
Alkohol
Lokale bær
Ingredienser
Om Denne Flaske
Brombæret har gennem historien haft mange anvendelser – fra naturlig hårfarve til medicinske formål. Det er endda kendt for sit høje indhold af planteøstrogener, der siges at kunne lindre almindelige PMS-symptomer og dæmpe hedeture i overgangsalderen.
Til denne flaske vin er der brugt omkring 70 brombær, og deraf den dybe, mørkerøde farve. Hvert eneste bær er nænsomt plukket i og omkring Præstø.
Efter endt fermentering har vinen lagret med egechips – et nøje afstemt mix af medium og stærkt ristede chips – i omkring en måned. Resultatet? En blød og mørkristet egefadsprofil, der kærtegner smagsløgene med subtile hints af chokolade, karamel og vanilje. Kan du fornemme det?
Datoer
Detaljer
FAQ
Alkohol fremstilles gennem en naturlig proces kaldet fermentering, hvor gær forbruger sukker og omdanner det til alkohol og kuldioxid. Sukkeret kan komme fra forskellige kilder afhængigt af typen af alkohol, der produceres. For de typer fermentering, jeg arbejder med, gælder følgende:
- Frugtvin: Sukkeret kommer typisk fra en kombination af sukkeret i frugterne og tilsat sukker (ofte almindeligt hvidt sukker).
- Cider: Her kommer sukkeret normalt udelukkende fra æblejuicen, men i nogle tilfælde tilsættes sukker for at opnå en højere alkoholprocent.
- Æbleis-cider: Sukkeret stammer udelukkende fra den kryokoncentrerede juice.
- Mjød (og andre typer honningvin): 100% honning. Jeg har aldrig tilsat andre former for sukker i bryg baseret på honning.
Processen begynder med at forberede råvarerne, tilsætte gær og lade fermenteringen finde sted under kontrollerede forhold.
Ved at kende disse to værdier, kan vi i bund og grund beregne, hvor meget sukker gæren har spist, og dermed kan vi bestemme alkoholprocenten.
Al frugt og honning, der bruges, stammer fra Præstø – eller i nogle enkelte tilfælde den svenske skov. Når der tilsættes sukker, er det altid af dansk oprindelse, og vandet er ganske enkelt fra hanen.
Med andre ord er 100% af frugten lokal, mens 99,99% af ingredienserne, målt på volumen, er danske. Gæren, gærnæringen og eventuelle syretilsætninger eller lignende er typisk produceret uden for Danmark.
